søndag den 9. december 2012

Stille søndag

Sne og blæst ved frokosttid.
Det er medborghuset set fra min midlertidige bolig.
De røde lygter er henholdsvis brandtryk og indikation af, at husets vandtank er fyldt.

I dag vågnede jeg atter alt for tidligt, men det lykkedes mig at falde i søvn igen forholdsvis hurtigt. Det gav 4 timers ekstra søvn. Jeg kæmpede også bravt for at holde mig længe vågen i aftes.

Der var mange fine ting og mange mennesker i hallen i går. Jeg brugte dog kun penge på et par søde perleøreringe.



Jeg blev færdig med pulsvarmerne fra Kastaniestrik i går.
De små perle-kamik-øreringe fra markedet - og mit gamle højt skattede armbånd.
Lige nu står den på en rest suppe til frokost, mens jeg lytter til vindens rusken. Det er ikke kun i Danmark at sneen falder ...
Resten af dagen står på kreative sysler. I den grad i ro og fred. Nærmeste nabo er frilandsmuseet og dumpen (lossepladsen). Her er ingen i denne del af byen en søndag eftermiddag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kommentarer er altid velkomne :)