lørdag den 8. december 2012

Godmorgen :)

Det er aaaaalt for tidligt at stå op kl. 4.20, men når nu kroppen insisterer på at være vågen, selv om det er lørdag.
Derfor sidder jeg nu med en kop te bag skærmen.

Denne uge har været fyldt med indtryk. Måske er det derfor, jeg har svært ved at tilpasse mig en ny 'tidsregning'. Jeg kan ikke finde ud af at sove og spise på mere hensigtsmæssige tidspunkter - men jeg forsøger.

- og hvad skal jeg så foretage mig i dag?
Det samme som så mange andre. En tur ud at handle - i butikken - den der er. Rugbrødet jeg købte i tirsdags (for kr. 31) er ved at være spist. I det hele taget skal der fyldes op. Der er and på tilbud. Det kunne være julemiddagen.


Frokostpausen i går. Jeg er imponeret over, billedet blev til noget. Afstand og lysforhold taget i betragtning.
Det var mørkere i virkeligheden, og egentlig bare et forsøg på at fange isbjerge.

Vi er tre undervisere på skolen, og den ene af mine kollegaer nævnte i går, at der er marked (husflid) i hallen her i weekenden. Hallen ligger ved siden af skolen, så jeg kender vejen.

Fortsættelse følger ...

(Og så må jeg se at få rettet den automatiske tidsindstilling på blog-skabelonen også.)

1 kommentar:

  1. Jørgen Lund Bjerregaard8/12/12 14:27

    Ja, imponerende godt foto - forholdene taget i betragtning!

    Vi glæder os til at komme og se den skønne natur sammen med dig :-)

    Juleand lyder slet ikke tosset.... slet slet ikke.

    God tur til nogle underholdende timer i hallen!

    Varme vinterhilsner hjemme fra :o)

    SvarSlet

Kommentarer er altid velkomne :)