tirsdag den 11. december 2012

Frokostpause

- og vejret har ændret sig siden i morges ...


En lille smule museumsbygning og så det sorte hav.
Ingen is ...
Godt jeg kun har 100 m hjem i dag. I morges var det faktisk fint vejr. Jeg tog handsker på - mest hvis jeg skulle falde - men når jeg skal retur til sidste lektion, bliver det også med hue på.

I går havde jeg engelsk. I dag er det matematik med 'mit' hold, unge/voksne ledige. Det er rigtig dejligt at komme i gang. Stemningen er god, arbejdslysten høj - skønt :)

- og nu gik strømmen i hele byen. Håber snart den kommer igen. Ellers bliver her hurtigt koldt. Godt jeg lige nåede at lave en kop te.

Hvis ikke strømmen kommer igen, bliver det svært at gennemføre undervisning. På Piareersarfik afholdes der skriftlig eksamen, så ...

Jeg havde ellers en forestilling om, at jeg skulle skynde mig i butikken, når sidste lektion er slut, så jeg kan nå at se håndbold (kl. 16 lokal tid) - men hvis strømmen ikke kommer igen, så bliver ingen af delene til noget.

Så 'fisker' jeg bare noget hellefisk ud af fryseren til aftensmad. De sidste par dage har menuen stået på havkat.

Og så blev der lys, heldigvis ... Nu må jeg hellere spise frokost.

1 kommentar:

  1. Jørgen og Rasmus11/12/12 17:34

    Endnu et flot billede til samlingen - det ligner NÆSTEN vejret her hjemme, hvor strømmen heldigvis arter sig væsentlig bedre!

    Fortsat god vind med dit hold - og velbekomme :o)

    SvarSlet

Kommentarer er altid velkomne :)